Ny fremragende bog af forfatteren (Rose Maimonide) bag
Baby-100% naturlig uden tilsætning som jeg anmeldte i april 2011 (Rose hed Rebecca Persson for lige at få ryddet op i forvirringen)
Det er en naturlig opfølger på baby bogen og hvor noget af materialet i kortere indhold har været offentliggjort på Grøn stue - men her får du det samlet og opdateret.
Vi når vidt omkring !!
Ren barnemad, som både handler om økologi, gode fisk, rigtigt fedt, men også om hvordan man optimerer sundheden hvis man vælger at spise gryn, bælgfrugter og nødder/kerner.
Sidstnævnte har jeg en aktie i :) Da det er bygget på et tema jeg sidste forår skrev om real foods for Grøn stue. Jeg er naturligvis totalt farvet ;) - men jeg synes det er så vigtigt at det aspekt endeligt bliver fremhævet på dansk !
Bogen fortsætter med Roses´grundige guides om
kosttilskud -alt efter situation og pengepung.
Hverdag med god kemi - hvordan vælger du det rigtige tøj, legetøj udstyr etc til ungerne 1-12 år.
Styrk immunforsvaret
Naturlig problemknuser fra A til Å
og så endelig en masse
opskrifter på børne/familiemad.
Bogen afsluttes med en
fyldig litteraturliste både med links og litteratur.
Sproget er som altid legende let og lækkert.
Man sidder ikke med følelsen af at det er en bedrevidende spelt-kaptain som skal give os dårlig samvittighed, tværtimod giver Rose os mulighed for at navigere i en kompleks verden - hun er styrmanden som tager os ud på oprørt hav.
En verden som nemt kan virke overskuelig, fordi den stiller spørgsmål ved den officielle holdning til kost, kosttilskud, miljø og kemi.
Hun formår at bygge bro mellem real foods til vegetar - ja selv LCHF/Palæo forældre vil føle sig hjemme her selvom bogen hverken er mælke eller grynfri. Hun navigere også i mere betændte områder som den store mælkekrig på en behagelig afbalanceret måde -intet er sort -hvidt i Roses verden.
Det er ikke
kun en bog for speltmødrene fra det nordlige København - den er ikke mere frelst, end at du sagtens kan give den til "parcelhusmor" i Herning ;) Hun vil måske blive mere udfordret på hendes
for-forståelse end speltmor, som følger med på alternative medier.
Jeg synes det er en bog som giver mulighed for at man plukker det man kan bruge - for det er først og fremmmest en guide og ikke en manual -og det giver en stor fordel.
Der er naturligvis enkelte områder hvor jeg er lidt uenig med Rose- eller måske mere hvor jeg synes hun er upræcis - skriver tingene lidt for enkelt. Det er mest i fedtafsnittet ;) hvor hun ganske vist ikke er smør forskrækket -men alligevel efterlade en med opfattelsen af at mættet fedt er mere fedende end de øvrige fedttyper. Det er på alle måder ikke helt præcist.
Og så er det ikke korrekt at K2 primært fåes fra grønne grøntsager og kosttilskud.
Jan Petersen som har skrevet fremragende artikler om K2 på dansk skriver flg
"
De rigeste kilder til Vitamin K2 i kosten er, som sagt, fermenterede produkter som oste og animalske fedtstoffer fra dyr, som har levet af græs og specielt i de indre organer, lever, mave, nyre etc. Særligt fedt med den gule farve og det gyldne skær, er at foretrække da det tyder på at dyret har spist rigeligt med K1 og beta-karoten! ........
......Det vil være meget vigtigt at vælge sine fedtstoffer med omhu, da vitamin K er fedtopløseligt og gå efter animalske fedtstoffer af høj kvalitet! Jo mere gult i farven, des mere vitamin K2 vil det indeholde. Da vi kan omdanne små mængder vitamin K1 til K2 i tarmen vil det være en god ide at inkludere nogle grønne grøntsager i kosten, men det er ikke muligt at få dækket sit behov for vitamin K2 som vegetar, med mindre man tager et MK-7 tilskud og i tilgift spiser en meget ren kost og ikke tager nogle former for medicin."
Endelig bogens layout
Den er meget tro mod dens indhold, i mat gråligt papir og douce farver, med smukke, smukke foto primært taget af Lisbeth Kjær Hammer. også kendt fra bloggen
Smilerynker
Det er næsten ;) en "coffee-table" book som man både har lyst til at ha liggende fremme, men bedst af alt - også at læse og bruge !
Sidste "baby bog" gav jeg et stort 10 tal - og her bliver jeg nok nødt til at svinge mig op på et lille 12 tal :) Det er en bog jeg har lyst til at læse -også selvom jeg ingen børn har i 1-12 års alderen - en bog jeg har lyst til at forære væk til alle mødre og fædre.
Bogen kan købes her