I dag ude i drivhuset glemte jeg alt om at jeg synes den sidste del af vinteren har været træls..
Små nuttede stedmoderplanter lyste op og mindede mig om at lige om lidt bliver det godt igen.
Her er lidt stille på bloggen -for jeg går og tænker og prøver at finde ud af hvad fremtiden bringer - samtidig med at jeg tumler med det store spørgsmål er jeg TRÆT - træt af mudder, træt af at være vinterfed og bleg - træt af det hverken er vinter eller rigtig forår - jeg gider ikke rigtig noget og orker intet :(
Det driver mig til vanvid -for normalt er jeg en aktiv person masser af aktiviteter.
Om en måneds tid vil jeg ikke hænge foran skærmen/ligge på sofaen og sukke - så har jeg ha travlt i haven, med at fjerne ukrudt, ordne såbede, lægge kartofler og ja vi er faktisk så småt gået igang - vindueskarme er fyldt med små planter og det burde gøre mig høj men jeg er nok bare lidt vintertræt...
Så er det jo godt at man kan smide en flammenkuchen i ovnen og skænke sig et godt glas rødvin :)Det er en slags alsacepizza -lavet med fuldfed cremefraise og løg.
En slags opskrift:)
Vælg først en bund.
Jeg er personligt vild med madbandittens halloumibunde til pizza
- jeg laver dem løst over hendes opskrift med revent hallomiost, æg og lidt kokosfibre.
Det var også den version jeg brugte på billedet - men det var faktisk en smule for meget ost :)
Jeg tror det ville klæde den bedre med en mandel/sesammels baseret= mere sprød bund.
Hvis man hopper over i melverden så er det ultimative sprøde hurtige pizzabund flg.
ca 200 gram mel
1 tsk bagepulver
et nip salt
og nok cremefraise 18 eller 38
til at bunden bliver elastisk og nem og rulle ud.
Uanset bundtype så skal den forbages, mens man gør toppingen klar.
Tag 2-3 NYE løg ( jeg var så heldig at årstidene smed et nyt bund løg i en kasse jeg havde glemt at afbestille- vi har riiigeligt grønt fra haven stadigvæk)
Snit i i skiver og steg blidt i smør sammen med et fed hvidløg og ca 50 gram fintsnittet øko bacon
Tilsæt lidt rosmarin og peber- men intet salt.
Tag af varmen når løg er klare men ikke brune.
Rør ca 1.5 dl fuldfed creme fraise 38 i - prøv den fra naturmælk...
En god håndfuld smagfuld ost (ikke autentisk) feks en af Thises hårde tørre oste hø, rav etc..
Spred blandningen over bunden og bag til den er boblende og supersprød.
En grøn salat klæder den - og absolut riiigeligt rødvin
Ingen kommentarer:
Send en kommentar