Vi har hygget med tændt kakkeloven og stearinlys og bagt kage.
Jeg fik den vildeste lyst gammeldags krydderkage. Jeg tænkte at en af de mange melfri og sukkerfri daddelkager der huserer på nettet vel kunne bruges. Men jeg synes altså ofte at de er alt for søde, at forholdet mellem dadler og fedtstof er helt forkert.
Så her kommer en version som ikke er mega sød og som er en smule mere tør end de versioner jeg ellers har prøvet.
300 gram dadler ( änglamarks som er ret tørre i det)
250 gram mandler med skal
100 gram smør
6 æg pænt store
1 nip salt
og valgfri smagstilsætning (hvis man laver krydderkage)
1 tsk kanel
1/2 tsk stødt ingefær
evt 1/4 tsk stødte nelliker
(jeg havde glemt at jeg får de vildeste sure opstød af nelliker ( og allehånde :( og derfor er brunekager som jeg elsker en pinsel...
- Put mandler i foodprocessor og kør til fint mel.
- Tilsæt dadler og kør til de er fintdelt.
- tilsæt smørret.
- Tilsæt salt og krydderier.
- så samles dejen med æggene.
- Hæld i smurt springform
- og bag ved 160 g i ca 35-40 min.
Krydderkagen egner sig til en gang flødeost topping gerne med limeskal og saft :)
Vi kom til at tale om at uden krydderier som gør den lidt voksenagtigt :)og med kakao var det slet ikke en dum basis dej. Jeg tror også at den ville være god med bare kanel og vanilie og så en masse æble tern på toppen
Som alle kager med meget æg og mandler bliver den ret tør, så pak den godt ind i plast og opbevar lidt køligt men helst ikke i køleskab.
Nu skinner solen og køkkenhaven venter -før regnvejret fik vi høstet græskar -mon ikke er der nok ;)
De lysegrå og smukke runde er en velsmagende og lidt tør type som egner sig godt til vintermad. Bagt i ovnen og spist med et drys chilisalt og smør er det bare velgørendepå kolde aftener. I kager ;) - I supper og bare bagt i salater.
De lysegule er butternut squash som er så velsmagende -ikke mindst i supper.
Der er desværre en del der ikke er supermodne- så de skal ligge og eftermodne:)
Den lille grønne er en uvis type som bare dukkede op:)
8 kommentarer:
Uhm krydderkage... Super, du har afprøvet daddelopskriften med en lidt bedre fordeling. Den der foodprocessor skal altså snart flytte ind og gøre mit kageliv meget nemmere.
Tak for lækker inspiration.
KH
- frk. sveske
Wau - hvilken kage. I går, tirsdag, bagte jeg denne vidunderlige daddelkage. Jeg havde 2 pakker dadler fra julen - meget tørre, så det passede storartet. Det er ikke sidste gang den kage skal bages.
Mange hilsner Charlotte
Wow, det lyder godt nok lækkert (:
- Kit
Hold da op en græskarhøst, de er vel nok flotte :) Dejligt I får så meget ud af alt det hårde arbejde, I har lagt i det.
Fedt indlæg. :)
Hvor mange butternuts får du cirka pr plante?
Mvh Ansers.
Hej Anders - det varierer meget pr sommer - I år har jeg fået 4-5 nogle år kun 1-2
Fik du 4-5 butternuts per plante i 2016? :)
Troede faktisk at det havde været en ret kold sommer.
Ja :) det kommer an på hvor man bor- Vi havde tørke og meget varme maj/juni- alm vejr juli/august og tørke og varme i september.. Men spørger du en midtjyde vil de sige det var en skodsommer :D
Send en kommentar