Jeg er barn af 70erne, hvor desserter med husblas var højeste mode.
Jeg husker engang skuffelsen hos mine bedsteforældre da jeg troede at det var en børne dessert og så var det en let sødet hvidvinsrand med grønne og blå druer.
Men der var masser af andre desserter der kunne få husmødrene til at bævre; budding, chokoladerand, citron og jordbær fromage mv.
Men de der desserter var faktisk ikke så dumme, for selv om husblas er lavet af det mest usle produkt (næsten) i det danske landbrug - nemlig svin - så var og er det en ret god kilde til gelatine.
Gelatine er hot nu - der udgives temaer og bone broth- selv på dansk.
I efteråret udgav jeg en kortfattet e -bog til grøn stue - anmeldt her
Og nu har den dygtige Sandra også været i gang- jeg glæder mig meget til at læse den.
Hvorfor er suppen så meget i søgelyset ?
Ud over det er grøn fornuft at bruge hele dyret, så indeholder suppen, som vores formødre også godt vidste en masse gode stoffer og så er det er budgetvenlig nærende mad.
Men forskere har også fundet ud af at, ud over en masse gavnlige aminosyrer som holder vores tarme glade, hjælper mod rynker, holder vores immunforsvar igang og meget mere, så indeholder suppe også collagen. Når man koger suppe med meget collagen, så får man gelatine. Collagen er et uopløseligt protein, som især findes i brusk, men også i marv, bindevæv, ledbånd og sener – altså i de led, som er bevægelige. Gelatinen i suppe beskytter og hjælper med at hele slimlaget i hele tarmsystemet, især vigtigt ved allergier, mave bøvl og leaky gut. Gelatinen kan også reducerer smerter og stivhed i led; man kan sige at det smører leddene.
Alt dette kan man uddybet læse om i min e-bog.
Men hvad hvis man ikke orker at spise en masse suppe -måske især om sommeren.
Så er løsningen at lave vingummier og gele godis.
båbær, hindbær og havtorn/mandarinsaft
Gele godis - stærkt inspireret af Birgitta
Jeg bruger
200-250 gram frosne bær som jeg koger godt op med
50 gram kokosolie
og valgfri sødme - jeg har brugt honning, ahorn sirup og kokossirup- men low carb versioner kan sikkert også bruges( det skal sødes lidt mere end man tror fordi afkølet er det mindre sødt)
Blend frugten med 3 tsk geletine pulver
- jeg bruger dette fra Great Lakes som er lavet af oksehuder fra køer på græs.
Det skal købes i udlandet.
Jeg foretrækker at sigte frugten i grov sigte så kerner bliver tilbage da de knaser sært i geleen.
Mere vingummi lignende er disse, hun har vildt mange opskrifter tjek dem ud.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar