2. januar 2013

Jeg holder mest af hverdagen !!

Det var godt nok ikke min tanke i morgen kl. 5.45 da vækkeuret ringede.
I godt en måned har tøsebarnet og jeg sovet længe, da hun ugerne før jul arbejde på 3 g opgaven derhjemme. Det har været skønt at slippe for at stå op så tidligt og sende barn ud til bussen i mørket.
Men hverdagen - ja jul er dejligt -hyggeligt og måske også lidt for intenst for mig.
I går aftes da jeg tussede rundt i vores møgbeskidte hus, med støvet julepynt. tomt køleskab og uendelige vasketøjsbunker  - da længtes jeg pludselig efter hverdagen.
Så efter at ha sendt barn afsted og snooozet ups lææænge, hev jeg sengetøj af, vaskede op og fodrede dyr og greb støvsugeren for bare at konstaterer at jeg også trængte til kaffe og FB tid (uanset hvad Dronningen siger ;)
Så rengøringen står stille og jeg sidder og planlægger en lidt mere realitisk ugeplan
- heldigvis kort... for det der med at styrte rundt og kun rydde halvt op af bare iver efter at der skal være rent og frisk og u-julet -duer ikke.
Så køleskab og spisekammer holder for i dag (da det er tomt og små rodet)
og så rent sengetøj (nu er det jo af ;)
Et fornuftigt indkøb i eftermiddag og så må resten af rengøringen langsomt skride frem de øvrige dage.
Vi trænger til kødsovs - jeps sådan helt almindelig basis kødsovs -som er så trygt og godt at ha i fryseren.
Min basis-kødsovs består af
1 løg
1 stort fed hvidløg
2 stængler bladselleri eller en skive knoldselleri
2 gulerødder eller alternativt 1 lille persillerod og 1 gulerod)
500 gram hakket okse fedtprocent valgfrit - men det behøver ikke at være hysterisk magert
2 ds tomater
salt peber og krydderier.
evt en smule god hjemmelavet okse eller kalve fond.
Alle grøntsager hakkes multifint og brunes af inden kød kommer i og fond og tomater tilsættes.
Koger lææææænge (mindst 1 time) og er klar til fryseren når konsistens er forholdsvis tyk.
Her er 4-6 pt. alt efter grådighed og mængden af mænd og børn i husstand.
Jeps ikke særlig fancy - men det skyldes at jeg godt kan lide muligheden for at kunne twiste den;
f.eks  norditaliensk
lidt rosmarin, oregano- lidt svitsede svampe ( gerne med Karl Johan i) 1 glas vin- evt en godt sjat fløde.
Serveret over broccoli med parmasanost og kun barnlige sjæle længes efter pasta.
Ungarnsk
Stegt bacon, paprika, lidt peberfrugt og fed 38 % creme fraise der ikke skiller.
- især dejligt over strimlet hvid eller spidskål. Stegt på panden.
Mexicansk
spidskommen, korianderfrø, chili- evt lidt kidneybønner
Ost, grøntsager -husk avocado - cremefraise ´naturligvis;)
Libanesisk/tyrkisk
Korianderfrø, oregano  et lille nip kanel. Reven citronskal og lidt citronsaft.
Serveret med stegt aubergineskiver evt spinat på panden-  et drys sumak
- fetaost og agurke/yoghurt salat.
Indisk
En god garam masala + karry - kokosfløde og ærter serveret med blomkålsris.
Hvis man laver kødsovs med hakket kalkun/kylling/gris så kan den også nemt twistes mod asiatisk med ingefær, soja, østersovs- sprøde grøntsager og falske nudler.
Men oftest vil min datter bare ha kødsovs uden alt for mange dikkedarer- trygt og hverdagsaftigt.
Nytårsforsætter
Madbanditten spørger i dag om nytårsforsætter.
Jeg har ikke nogen !! - for jeg har lært på den hårde måde at jeg ændrer først vaner når JEG er motiveret og ikke når kalenderen siger at det er et nytår - lige så vel som jeg faktisk synes at man kæmper mod naturen hvis man tror at man kan overkomme alt muligt i januar. Sandsynligheden for at man både overkommer at spise hysterisk sundt, motionerer dagligt er = nul i en mørk og kold måned, hvor økonomien strammer, snotnæserne render og kroppen skriger efter søde sager og hvile på sofaen.
Næh jeg vil i steden for være god ved mig selv i januar og februar.
Vinteren er tid til fordybelse og hvile. Kroppen skal restituerer sig efter et hektisk efterår og ikke mindst en julemåned med stress over både arrangementer og alt for god mad.

  • Så jeg vil prioritere søvn og hvile - sørge for at smutte tidligt i seng - sørge for at sengen er indbydende ( det vil sige uden snotpapier, vasketøj, hunde og kattepoter) og fjerne al dårlig samvittighed over at jeg faktisk helst vil ligge i sengen kl 21 med en stabel biblioteksbøger.
  • Jeg vil drikke varme drikke - prøve noget nyt te - skrue lidt ned for mine lidt for mange kopper kaffe.
  • Jeg vil gå en tur hver dag - ikke fordi jeg SKAL men fordi kontakt til naturen gør mig mindre vinterdepri og fordi min hund bliver glad.
  • Jeg vil mindst en gang om ugen tage fodbad og ha ansigtsmaske på (jeg er jo ved at være smågammel ;) - huske at smøre min lidt tørre vinterhud -mens jeg ser Big Bang Theory og griner højt.
  • Jeg vil huske at vinteren varer ikke evigt - og at det er på vej den rigtige vej - ja det kan sagtens nå at blive koldt og vinteligt- men lyset det er på vej tilbage.






5 kommentarer:

frk. sveske sagde ...

Hej Henriette,
Perfekt med inspiration til kødsovsen. Der er nemlig netop skrevet sådan en omgang på vores madplan for resten af ugen - faktisk som det eneste indtil videre, men mon ikke, vi kan få lavet til et par dage. Den ungarnske lyder bestemt ikke tosset!
Ha' en dejlig januardag med solskin (er der i hvert fald hos mig).
KH
- frk. sveske

Jane sagde ...

Og her mindede du mig om en, som jeg ville have haft med: Jeg vil begynde at bruge rynkecreme! Jeg er også kommet i den alder, hvor jeg har brug for al den hjælp jeg kan få ;-)

Henriette sagde ...

@Sveske -ja deeejligt solskin så man kunne se alle nullermændene -og til aften blev det til den ungarnsk slags ;)

@ Jane rynkecreme- åh nej du siger noget - har kun änglamark baby creme hjemme ;)

Rikkeprikke sagde ...

Godt nytår Henriette :)

Smilehul sagde ...

Hejsa

Hyggelig blog :-)

Sad og tænkte på hvor imponerende mange forskellige muligheder der er i en ganske almindelig kødsovs. Det skal klart udforskes!

Og så vil jeg give dig ret! Det der med nytårsfortsæt er heller ikke lige min stil. Det er motivationen der betyder noget, ikke datoen...
jeg er også helt enig i hyggen ved at gå tidligt i seng med en god bog, og gå nogle lange ture med den overivrige hund :-) Det lyder som en god plan for at komme gennem mørke, grå og våde januar!

Venlig hilsen

Smilehul