31. januar 2013

Når man glemmer koden til dankortet !!!

-så er det vist tid til at stoppe op og tænke sig om
1) har jeg brugt kortet så lidt i januar ;) -at den der tåbelige kode er forsvundet fra min hjerne ?
2) eller er det stress om gør at jeg simpelthen ikke kan huske den der tåbelige kode?
Desværre er det mest 2....
Jeg synes real life sucks på alle planer !!!  
-og jeg er ikke en gang begyndt at arbejde endnu - har bare deltaget i efteruddannelse de sidste uger. De sidste par dage har jeg haft hjemme-arbejdsdage og nøj hvor havde jeg glædet mig til dem; ikke ud af døren kl. 7 - sidde foran skærmen roligt og planlægge og arbejde -drikke ordentlig kaffe- ikke blive fristet af nybagte boller- ikke kører 2 timer i bus dagligt.
MEN jeg har stort set intet lavet  :( 
Bare lavet overspringshandlinger -ikke engang noget af alt det jeg holder af. 
Det er til gengæld en advarselslampe der lyser knaldrødt.
Men hvorfor den her stress ??
Det viser sig, at den virkelighed jeg skal ud i er mildest talt kaotisk! medarbejdere der sygemelder sig - ledere der går - folk der er udbrændte og venter på pension. 
Det synes jeg bare ikke er fedt - slet ikke fordi det bare er et kortvarigt vikariat, hvor man nærmest ikke når at lande og stifte bekendtskab med arbejdspladsen.
Fordelen er naturligvis at jeg bare kan sige "fedt 2 måneders rigtig løn "
Men jeg er alligevel også en der gerne vil gøre mit arbejde ordentligt, yde en god indsats - gøre en forskel og jeg havde håbet at det måske også var der jeg skulle arbejde i fremtiden
Jeg kender turen - jeg har været der før.. og jeg orker ikke at køre ned på det.
Det der virker er mild motion feks gåture i det grønne - ups mudrede sjap -havearbejde (næppe nu) - sove nok- lytte til beroligende musik mv
Så jeg er bare så glad for at jeg ikke opstillede en million nytårsforsætter 
-men besluttede at være god ved mig selv -sove nok etc. Det meste har jeg næsten overholdt :) men der kunne måske godt ha været lidt mere forkælelse over januar.
Og selv om jeg ikke rigtig orker noget, så har jeg formået at undgå medlidenheds-kage og slik. Det i sig selv er stort og et godt skridt på vejen.
Men jeg håber godt nok at alt lykkes til sidst -for jeg orker snart ikke flere udfordringer.
Jeg drømmer bare om en hverdag med et rart meningsfyldt job med en ordentlig løn og tid til -også at være mig.

Og så er det forøvrigt rigtig godt at man også har et mastercard 
-som man godt kan huske koden på - mens man venter på et nyt dankort :)

God weekend
Næste indlæg bliver mindre depri og handler om hormoner og rasende drage"mødre", 



24. januar 2013

At ha patent på sandheden.............

Ja ja jeg er stadig i live !!!
  -bare fyrre, fed og fuldkommen udbrændt :) 
Det der real life er stærkt overvurderet imo  men i dag er det fridag -endelig.
Lige i øjeblikket kan jeg fornemme at LCHF er ved at få vind i sejlene
 -og ja jeg burde være glad for da jeg startede med at lægge min livsstil om i 2008 var jeg ret så alene i DK. Men jeg er alligevel en smule bekymret over det, for når en tendens eller livsstil pludselig ikke mere er en niche, så begynder alle de glubske ulve også at se muligheder = ussel mammon. Så begynder man at se tåbelige overskifter som fedtdiæt slår dig ihjel på formiddag aviserne- og bloggere der kæmper om deres variant på diæten/livstilen- så de kan sælge flest mulige bøger.
Det er allerede set i Sverige og Norge.
Men findes der en sandhed ? 
Er det mere rigtigt at spise en variant hvor der er meget protein ? - eller er det mere korrekt at være bange for al frugt og rodfrugter?
Er det bedre at fylde sig med bacon og pølser end at spise fisk og bønner ?.
Er det bedst at være lavest muligt i kulhydrater - eller vælger man en mere moderat løsning ? Spiser man uhæmmet sødemidler bare fordi de er lav GI ? eller vælger man bare at skære ned på sødestoffer og så vælge så naturlige madvarer som muligt?
Er det bedre at spiser fjerkræ og fisk end svin og okse ?
Mulighederne er mange og ganske som ved stenalderkosten ses der så mange bud på den ultimative sandhed. Er Primal kosten bedre end Palæo version 1 og 2  ?
Er The Perfect Health Diet måske et bedre bud ?:
Jeg aner det ikke.
Jeg tror at man skal passe på med at opstille en sandhed som er gældende for alle. Mennesker er forskellige og trives både fysiologisk, psykisk og praktisk med forskellige løsningsmodeller.
Jeg er ikke LCHF - men jeg er bestemt inspireret af det. Jeg har bare hverken råd, overskud eller lyst til at leve striks LCHF - selvom jeg burde tabe mig noget mere.
Jeg er REAL FOODS orienteret - det vil sige jeg spiser rigtig mad som ikke er lavet på fabrik som mine forfædre kunne genkende.Jeg spiser KVALITETS mad og mad der er så naturlig så muligt.. Jeg NYDER min mad- jeg gider ikke at måle og veje ting i det daglige -men jeg spiser på den anden side heller ikke korn, mel og sukker i det daglige. 
Jeg frygter ikke bær, rodfrugter eller tørrede bønner med mindre de tager overhånd -jeg orker ikke at tælle kulhydrater - jeg synes faktisk fidusen ved rigtig LCHF går hvis man pludselig hænger sig i om man nu har fået 10 gram for meget kulhydrat den dag, fordi man spiste en pt græsk yoghurt med blåbær på. 
Mad er ikke din fjende!!!- mad er noget man nyder og spiser engang imellem -ikke hele tiden(ingen snacks ;)) og kun rødvin og den slags lækkerier i weekenden. Man skal kunne mærke forskel på hverdag og weekend.
Betyder det så at jeg slet ikke synes at der er situationer hvor det kan være klogt at være rigtig LCHF ?
Jo hvis man virkelig er blevet meget for tyk, ikke kan holde op med at spise slik, har PCOs eller diabets. Så er der da ingen tvivl om at det kan være klogt at køre en mere striks kurs. Når man skal lærer LCHF at kende så kan det da også være fint at skabe sig et overblik; Hvad koster det hvis jeg spiser yoghurt hver dag, spiser bagte rødbeder til aften- spiser en dl nødder hver dag eller laver lækre frugtkugler med dadler
MEN på sigt er det usundt med alt for meget fokus på lavest muligt kulhydrat 
- jeg er ikke i tvivl om at man på sigt kommer til at mangler næringstoffer, hvis man konstant spiser max 20 gram kulhydrater pr dag (med mindre man spiser meget indmad) og jeg tror også man kommer til at mangle livsglæde og evnen til at begå sig socialt.
Jeg tror heller ikke på at man behøver enorme mængder protein - mere en god kvalitet af kød, fisk og æg som er opdrættet på mest naturlig måde det vil sige vildt, græs -opdrættet eller friland/øko og ikke enorme mængder billig bacon og pølser som nogle svenskere vælter sig i. Jeg synes ikke om at spise store mængder sødemiddel bare fordi det har lavt GI - eller at frygte et enkelt stykke frugt en gang i mellem. 
Jeg vi stadig ha lov til at spise en bolle som min mor har bagt med kærlighed til mig eller et rigtig stykke kage fordi min veninde er glad den dag. Det er ikke der min sundhed forsvinder.Det er når det bliver en religion.

Jeg glæder mig i den forbindelse til Madbandittens bog kommer til 
april - jeg har haft fornøjelsen at læse den og der er så meget velafbalanceret livsglæde og nydelse i hendes mad at jeg slet ikke er bekymret for det religiøse ensporede aspekt :)
Husk nu livet er en gave og det skulle helt også være en rar tur i livet.









4. januar 2013

Superfoods

Marks daily apple 
havde forleden dag følgende liste over superfoods vi alle sammen burde spise jævnligt.
Her kommer en kort fordansket version:)

Æggeblommer 
Fra høns på græs ( det vil sige havehøns eller økohøns)
Hvorfor ?
A vitamin, choline, folate, selen, jod og omega 3 gør at det er lidt af en vitaminbombe.
Spis dem dagligt og det er ikke svært når man vælger real foods :)
Lever
fra økodyr  er simplethen så næringsrigt og fuld af jern,  A vitamin og B vitaminer. Det er blandt de såkaldte helllige fødemidler, men de fleste af os er for dårlige til at spise det også undertegnet.
Det giver også mening hvis man vil spise bæredygtigt at spise hele dyret.
Tang
Godt boost af jod, magnesium, mangan, jern og en masse micro stoffer som de fleste af os har brug for. Lær at elske sushi ;) eller drys en smule kelp på dine salater -eller lav urtesalt med lidt tørret tang.
Gurkemeje
er fantastisk som anti cancer , anti inflamatorisk( feks tarmlidelser) og en lang række andre lidelse som ældning, gigtsmerter, grå stær og reduction af kolesterol. Gurkemeje smager en smule støvet men er slet ikke stærkt derfor kan det bruges til meget mere end karryretter. F eks i blomkåls ris eller i yoghurt dressing- et drys på røræggene- i supper. Selv som te blandt andet i en af Pukka teerne.
Bensuppe 
af øko eller fritgående dyr.
Overset del af vores kost- før i tiden almindelig i en alm husholdning.
Sprængfyldt af gelatine og mieraler. En måde man uden dårlig samvittighed kan spare på kødet, helende ved sygdom, ømme maver, ømme knæ. Her hvordan du gør det nemmest.
Marv
I gennem hele vores historier har mennesket prioriteret marv over alt andet. Nogle af de tidligeste spor efter mennesker i Danmark er knogler der er flækket for at få adgang til marv. Fuld af næringsstoffer og super nærende -lidt synd bare at smide det til hunden.
Hvornår har du sidst spist marv ? -ja ikke det er ligesom forsvundet ud af vores madplan. Marv er grænseoverskridende -også for mig
Men en af måderne er at lave osso bucco hvor det smelter ud i den gode sovs. Senere kan man vokse og prøve grillet med salt oven på en god bøf. Mærkeligt nok da jeg var barn var det faktisk en af de ting jeg elskede ristet oksemarv på rugbrød med salt- Jeg må ha vidst at jeg havde godt af det ;)
Skaldyr
Især østers og muslinger- enormt mange mineraler, omega 3 og B og A vitaminer.
Andre former for skaldyr er også nærende men desværre skal man kigge sig for. De der store rejer er smækfyldte med anitibiotika og kemikaler- forurener naturen i Vietnam mv- så sålænge at det er svært at få bæredygtige rejer (kig i Irma) er det bedst at undgå rejer.
Moden ost 
fra køer på græs dvs øko eller frilandskøer og får( typisk Alperne og Italien)
F eks Gouda. Masse af K2 i Gouda mens feks fårosten pecorino er fuld af kalk :).
K2 er livsnødvendigt i forhold til hjertekar sygdomme, at putte kalk ind i knoglerne og i forhold til beskyttelse mod kræft.
Natto
fermenteret soja som lugter helt for færdeligt- bedste kilde til feks K2 - aner ikke om man kan få det i Danmark??- tror næppe jeg bliver god til at spise det, synes det lugter og smager ret grimt ;)
Hele fisk 
som sardiner og ansjoser- super sunde og mindre problematiske i forhold til tungmetaller og overfiskning.
Hmmm måske skulle jeg alligevel blive voksen nok til spise den slags ;)
Rød palmeolie
Afrikanerne har i årevis stegt i det- det er stabilt og super sundt fuld af E vitamin og CoQ10. Vælg øko afrikansk frem for sydøst asiatisk som indebære fældning af regnskov og dermed udslettelse af orangutanger. Jeg synes det smager en smule sært men overvejer om jeg ikke alligevel skal prøve og lærer at holde af det.
Paranødder eller Brazil.
Absolut bedste kilde til selen.
Paranødder opbevares bedst i fryseren, da de på grund af det høje fedtindhold hurtigt harskner.
Paranødder er særligt udsatte for at indeholde aflatoksiner, et giftstof, som kommer af mug inde i nødden.  2-3 stks pr dag og du er fuldt dækket:)
Lilla og blå grøntsager og frugt.
F eks bær, druer, gulerødder, kål mv.
Helten er Anthocyanerne som anses for at virke som antioxidanter. Anthocyaninerne er vigtige i menneskets stofskifte, hvor de giver beskyttelse mod flere former for hjerte-kar sygdomme, kræft og inflammationer. Så lidt bær hver dag eller rødkål eller rødløg er godt ;).
Fermenteret mad
Både frugt, grøntsager, mælkeprodukter.
Husk hver dag at få lidt fermenteret mad. Start med yoghurt og kefir og kom igang med grøntsagerne. Hvis alt fejler er købt mælkesyret juice en god introdution . feks denne

Læs også dette indlæg 

Hvor gode er I til at spise dem ?
Er I overrasket over nogle af tingene?
Jeg er ret godt med når det gælder oste, æggeblommer, bensupper og fermenteret mad.
Jeg er ret dårlig til især skaldyr og indmad. Jeg kunne være bedre til det med lilla bær etcog gurkemeje ( jeg vil i hvertfald blive bedre til at prioritere det.
Palmeolie og paranødder skal jeg øve mig i.-har ellers undgået paranødderne pga frygt for allergisk reaktion. Mon øko er mere sikre ?
Småfisk og natto tror jeg næppe bliver en del af min kost-ligesom leveren aldrig har været et hit.... tro bare ikke at jeg er voksen nok til det endnu:)

2. januar 2013

Jeg holder mest af hverdagen !!

Det var godt nok ikke min tanke i morgen kl. 5.45 da vækkeuret ringede.
I godt en måned har tøsebarnet og jeg sovet længe, da hun ugerne før jul arbejde på 3 g opgaven derhjemme. Det har været skønt at slippe for at stå op så tidligt og sende barn ud til bussen i mørket.
Men hverdagen - ja jul er dejligt -hyggeligt og måske også lidt for intenst for mig.
I går aftes da jeg tussede rundt i vores møgbeskidte hus, med støvet julepynt. tomt køleskab og uendelige vasketøjsbunker  - da længtes jeg pludselig efter hverdagen.
Så efter at ha sendt barn afsted og snooozet ups lææænge, hev jeg sengetøj af, vaskede op og fodrede dyr og greb støvsugeren for bare at konstaterer at jeg også trængte til kaffe og FB tid (uanset hvad Dronningen siger ;)
Så rengøringen står stille og jeg sidder og planlægger en lidt mere realitisk ugeplan
- heldigvis kort... for det der med at styrte rundt og kun rydde halvt op af bare iver efter at der skal være rent og frisk og u-julet -duer ikke.
Så køleskab og spisekammer holder for i dag (da det er tomt og små rodet)
og så rent sengetøj (nu er det jo af ;)
Et fornuftigt indkøb i eftermiddag og så må resten af rengøringen langsomt skride frem de øvrige dage.
Vi trænger til kødsovs - jeps sådan helt almindelig basis kødsovs -som er så trygt og godt at ha i fryseren.
Min basis-kødsovs består af
1 løg
1 stort fed hvidløg
2 stængler bladselleri eller en skive knoldselleri
2 gulerødder eller alternativt 1 lille persillerod og 1 gulerod)
500 gram hakket okse fedtprocent valgfrit - men det behøver ikke at være hysterisk magert
2 ds tomater
salt peber og krydderier.
evt en smule god hjemmelavet okse eller kalve fond.
Alle grøntsager hakkes multifint og brunes af inden kød kommer i og fond og tomater tilsættes.
Koger lææææænge (mindst 1 time) og er klar til fryseren når konsistens er forholdsvis tyk.
Her er 4-6 pt. alt efter grådighed og mængden af mænd og børn i husstand.
Jeps ikke særlig fancy - men det skyldes at jeg godt kan lide muligheden for at kunne twiste den;
f.eks  norditaliensk
lidt rosmarin, oregano- lidt svitsede svampe ( gerne med Karl Johan i) 1 glas vin- evt en godt sjat fløde.
Serveret over broccoli med parmasanost og kun barnlige sjæle længes efter pasta.
Ungarnsk
Stegt bacon, paprika, lidt peberfrugt og fed 38 % creme fraise der ikke skiller.
- især dejligt over strimlet hvid eller spidskål. Stegt på panden.
Mexicansk
spidskommen, korianderfrø, chili- evt lidt kidneybønner
Ost, grøntsager -husk avocado - cremefraise ´naturligvis;)
Libanesisk/tyrkisk
Korianderfrø, oregano  et lille nip kanel. Reven citronskal og lidt citronsaft.
Serveret med stegt aubergineskiver evt spinat på panden-  et drys sumak
- fetaost og agurke/yoghurt salat.
Indisk
En god garam masala + karry - kokosfløde og ærter serveret med blomkålsris.
Hvis man laver kødsovs med hakket kalkun/kylling/gris så kan den også nemt twistes mod asiatisk med ingefær, soja, østersovs- sprøde grøntsager og falske nudler.
Men oftest vil min datter bare ha kødsovs uden alt for mange dikkedarer- trygt og hverdagsaftigt.
Nytårsforsætter
Madbanditten spørger i dag om nytårsforsætter.
Jeg har ikke nogen !! - for jeg har lært på den hårde måde at jeg ændrer først vaner når JEG er motiveret og ikke når kalenderen siger at det er et nytår - lige så vel som jeg faktisk synes at man kæmper mod naturen hvis man tror at man kan overkomme alt muligt i januar. Sandsynligheden for at man både overkommer at spise hysterisk sundt, motionerer dagligt er = nul i en mørk og kold måned, hvor økonomien strammer, snotnæserne render og kroppen skriger efter søde sager og hvile på sofaen.
Næh jeg vil i steden for være god ved mig selv i januar og februar.
Vinteren er tid til fordybelse og hvile. Kroppen skal restituerer sig efter et hektisk efterår og ikke mindst en julemåned med stress over både arrangementer og alt for god mad.

  • Så jeg vil prioritere søvn og hvile - sørge for at smutte tidligt i seng - sørge for at sengen er indbydende ( det vil sige uden snotpapier, vasketøj, hunde og kattepoter) og fjerne al dårlig samvittighed over at jeg faktisk helst vil ligge i sengen kl 21 med en stabel biblioteksbøger.
  • Jeg vil drikke varme drikke - prøve noget nyt te - skrue lidt ned for mine lidt for mange kopper kaffe.
  • Jeg vil gå en tur hver dag - ikke fordi jeg SKAL men fordi kontakt til naturen gør mig mindre vinterdepri og fordi min hund bliver glad.
  • Jeg vil mindst en gang om ugen tage fodbad og ha ansigtsmaske på (jeg er jo ved at være smågammel ;) - huske at smøre min lidt tørre vinterhud -mens jeg ser Big Bang Theory og griner højt.
  • Jeg vil huske at vinteren varer ikke evigt - og at det er på vej den rigtige vej - ja det kan sagtens nå at blive koldt og vinteligt- men lyset det er på vej tilbage.