3. maj 2010

Sofakartoffel eller marathonløber

ingen af delene er jeg (eller bliver jeg)....
MEN mit forhold til motion er problematisk :(
Jeg synes ikke om at løbe lange ture, sidde på motionscykler i timer, 
spille fodbold eller prøve at koordinerer mine ben og arme til en eller skrigende barbiedukkes arobictime.
Jeg har tidligere skrevet om  mig og min skridttæller
Desværre blev jeg ramt af vintertræthed og fik ikke fortsat med mine morgenture- selv om de både var gode for mig, min hund og min mentale sundhed- men vi har haft riiiiigtig meget sne som faktisk gjorde det umuligt at gå den tur, samt stress og travlhed på arbejdet har gjort at jeg prioriterede søvn (og internet) over motion- ups- rødmer.
Men jeg er jo normalt fysisk aktiv- bare ikke nok.
Hvad så ???
I stenalderen lå vi ikke på sofaen og sad i bilen dagen lang
- på den anden side stod vi heller ikke svedende i et dårligt belyst motionsrum - eller løb endeløse ture med bensin-osen i halsen.
Det er som om vi i den vestlige verden har glemt den naturlige balance imellem aktivitet/at bruge vores kroppe og så afslapning.
Den ene halvdel er inaktive og bliver i dårligere og dårligere form
den anden halvdel halser afsted til motionscentre eller laaaaaaange løbeturer i mørket.- og bliver fuldstændigt sygeligt optaget af aktivitet.
I stenalderen( og langt op i moderne tid)

  • Bevægede vi os jævnt i dagligdagen- gik på jagt/fiskede nogen dage, samlede nødder, urter og bær andre dage- men huskede OGSÅ at slappe af og lege i solen.
  • Vi løb ind imellem rigtigt hurtigt i kort tid -når sabeltigeren kom for tæt på ;)
  • Vi løftede tunge ting, sten, byttedyr etc.

Mit nye program er mest et forsøg på

  • At få bygget flere muskler op, da jeg dels er nået en alder hvor muskler forsvinder hurtigt- dels gerne vil ha muskler så min krop ser pæn ud
  • Bedre kondition og bedre fedtforbrænding 
  • MEN det skal ikke koste noget
  • det skal kunne integreres i det jeg alligevel gør 
  • og jeg skal max bruge 30-45 min på det dagligt

Inspireret af Marks Daily Apple (se links længere nede) har jeg lavet et program


Mandag; tur med hund med HIIT spurts/sprints i.
(altså spurts hvor jeg løber så hurtigt jeg nu kan og så går lidt) 
Gerne før morgenmad for at øge fedtforbrænding.
Tirsdag; kort gåtur med hund  ellers afslapning
Onsdag; Træning af arme, mave og ryg- evt som power yoga eller den DVD jeg har fra Alun- ca 30 min.
Tordag; tur med hund med HIIT spurts i
Fredag; kort gåtur med hund  ellers afslapning
Lørdag; vægttræning 
Søndag; kort gåtur med hund  ellers afslapning
HIIT er en bedre løsning til fedttab fordi:
1. Det er den samlede mængde energi, man forbrænder, der er interessant – jo højere intensitet, desto flere kalorier forbrænder du pr. minut. Sød musik for den travle moderne træningsentusiast – du opnår samme resultat på den halve tid!
2. HIIT sætter stofskiftet i vejret, og kan holde det oppe i lang tid efter træningen er overstået – i op til 48 timer, noget lavintens konditionstræning ikke formår (2,4). Dette resulterer i et større fedttab.  
HIIT-programmet - fremragende resultater på kortere tid
Du vil blive overrasket over, hvor hurtigt du kan opnå gode resultater med kortvarige løb, cykelture osv, som ikke varer længere end 20 – 30 min.:
Level 1, begynder:
Opvarmning: jog 5 min
HIIT: 8 x 30 sec sprints, 1 min gang mellem hver sprint
Cool down: jog 5 min

Level 2, motionist:
Opvarmning: jog 5 min
HIIT: 12 x 30 sec sprints, 1 min gang/jog mellem hver sprint
Cool down: jog 5 min

Level 3, veltrænet:
Opvarmning: jog 5 min
HIIT: 12 x 45 sec sprints*, 1 min gang/jog mellem hver sprint
Cool down: jog 5 min

*For at gøre det hårdere kan det gøres på trapper eller op ad bakke.

Bemærk
1. For at variere træningen kan du udskifte løb med f.eks. cykling, roning, rulleskøjteløb osv.
2. Prøv i intervallerne med sprint at få pulsen op på 90 % af max puls.
3. For at forebygge overtræning skal HIIT træningen udføres på de dage, hvor der ikke styketrænes.
4. Gå videre til næste niveau når du føler dig klar.
5. Du burde få en signifikant fremgang efter 6 uger – men husk at dyrke styrketræning og spise sundt. 
læs fulde artikel hos Alun
Marks daily apple har rigtig fin inspiration til mere naturlig til gang til motion Primal Blueprint Workout Plan: The Basics


22. april 2010

Flad mave - en god begyndelse




Lige i øjeblikket ser vi flere og flere kostplaner som begynder at se kritisk på madpyramiden. 
Fælles for dem er at man skærer ned på de hurtige kulhydrater;
pasta, ris, hvidt brød, havre gryn,sukker og frugt juice - GODT :)
MEN også at de er mere moderate i deres holdning til fedt- men i min kikkert stadig lidt fedtforkrækket eller mere korrekt bange for mættet fedt og meget begejstret for flerumættet fedt. 
Men al begyndelse er jo bedre end kulhydrat-helvedet fra officiel side ;)


En af dem er den nye bog Spis maven flad af Charlotte Hartvig og  Majbritt L. Engell. 


Deres råd er flg;


TIPS
  • Hold alvorligt igen med kulhydraterne - helt bandlyst er de hurtigste, fra hvidt brød, ris, pasta - og frugt.
  • Undgå alt sukker - herunder i kager, slik, morgenmadsprodukter. Spis relativt meget protein.
  • Spis stivelsesfattige grøntsager (undgå f.eks. rodfrugter).
  • Spis masser af monoumættet fedt eller ”MUFA-mad” - som forfatterne kalder det - i form af avocado, æg, oliven- og rapsolie og produkter deraf, ja selv mayonnaisesalater baseret på rapsolie.
  • Spis mandler, hvis du ikke har andet ved hånden. Ifølge forfatterne kan man slanke maven med en daglig håndfuld mandler - hvis man holder sig fra de forkerte kulhydrater fra mel, sukker, ris, pasta, kartoffel, grovbrød og havregryn.
Har du for meget mavefedt?
  • Mål dig på hoften (ved hoftebenet) og i taljen ved navlen.
  • Mænd bør have et 1/1-forhold mellem hoften og taljen.
  • Kvinder bør have et hofte/talje-størrelsesforhold på 1/0,8
  • Er dit taljemål som kvinde over 80 pct. af hoftemålet, har du formentlig lav insulinfølsomhed og bør tabe mavefedt.
  • Det samme gælder, hvis du som mand måler mere om taljen, end du gør om hoften.

Pas på med
  • Frugt - undtagen bær, blomme, æble, pære - hæmmer insulinfølsomheden og sætter sig på maven.
  • Havregryn: Er sundt og groft, men meget energitæt og stivelsesholdigt.
  • Hvidt brød og grovbrød: Er fyldt med stivelse og gift for taljen.
  • Fruktose - et sødestof, som bruges meget i tyske produkter. Det er lige så slemt som sukker i forhold til insulinfølsomheden/maven.
  • Flerumættede fedtsyrer - fra f.eks. valnødder, sesam, solsikke, majs og olier heraf - er ernæringsmæssigt gode fedtkilder, men er mistænkt for at være kræftfremkaldende.