23. oktober 2012

4 år

JEPS i går var det 4 år siden jeg skrev det første indlæg, men var for træt og kold igår til at orke at sætte mig rigtigt bag skærmen.
Det der startede med at være en personlig rejse i LCHF i en tid hvor fedt-forskrækkelsen var stor og kernesund debatten rasede, har i løbet af de sidste år ændret sig til en blog med MINDRE sukker og mel og massere af REAL FOODS -men bestemt ikke en 100 % LCHF eller Palæo blog - og det med god grund :)
Hvor den kugleskøre -undskyld kernsunde famile er blevet skilt idag og ikke mere er så meget i medierne undtagen når de fortæller nu har de introduceret Palæo til Danmark... LOL.
Palæo er den nye " darling" i pressen, ikke mindst med den ellers så sympatiske og (host) lækre Thomas Rode.
Palæo undskyld mig... selvom de kernesunde bestemt havde ret i, at optimal kost har stor betydning for vores sundhed også mentale, og at traditionel mælk og masser af gryn bestemt ikke er sundt - så er det så beskæmmende at se hvordan man i disse dage ser en million selvopfundet dogmaer omkring Palæo.
Jeg bliver lige nødt til at smide et citat fra en ny hjemmeside, som jeg ikke engang gider at linke til for den er så fuld af tåbeligheder og selvomfundne kostråd; "Visse mælkeprodukter såsom smør, fløde og ost kan indeholde utroligt meget mættet fedt, som forhøjer blodets kolestorolniveau og forhøjer risikoen for for at udvikle hjertesygdomme og andre sygdomme (Loren Cordain, side 54)." KOM NU VIDERE!
I Stenalderen voksede der såååå mange Kokospalmer, mandeltræer og "blender"buske i Danmark- de er bare ikke fundet endnu...
Bare Palæonavnet er tåbeligt; 
I den tid der hedder Ældste stenalder( Palæolitikum) var der ikke meget andet en kulde, tundra og en helvedes masse rensdyr. Først langt senere i det man kalder Mesolitikum eller jægerstenalderen var klimaet til strækkelig mildt til at der var nogen der gad at bo her i Danmark permanent. Og ja de fiskede fisk og skaldyr, slog store og små dyr i hjel (men de spiste ikke kun det magre kød, men også hjernen, marven og indmaden - faktisk viser alle studier af jæger/samlere at de fedeste kød er mest skattet)
De spiste ikke frugtsmothies med skyr eller proteinpulvere, for frugten var sæsonbetonet og her i Norden var det ikke sydfrugter der var på bordet men især bær.
De spiste ikke sære mælke-erstatninger eller vegetabilske olier, for haselnødden som var en vigtig nød var sæsonbetonen. Enhver der har hasselbuske ved at det tager lang tid at spise hasselnødder når de ikke hældes ud af en pose fra Netto....Så ideen om mandelmælk og muffins er lidt fjollet. 
Skyr som er åh så trendy fordi det har mega meget protein (og ja jeg spiser det også en gang i mellem) er altså ikke stenaldermad -selvom de meget proteinglade Palæo folk synes at der er fint...
Saltfattig kost ej heller -saltminer i sydtyskland er enormt gamle..og med en kost med masser af fisk og skaldyr har man helt sikkert også spist salt.
Min gamle bloggerven Kostbloggeren skriver så klogt :"Bundlinjen: Spis godt salt til din mad, hvis den er baseret på råvarer - og især, hvis du kører en low-carb paleo. Og ... prøv med salt, inden du giver hormoner, kulhydratmangel eller skjoldbruskkirtlen skylden for, at du har ramt muren på din stenalderkost."

Jeg har tidligere skrevet ret meget om stenalderkost 
Om manglen på smør i Palæo
Stenalderkost
Menneskeføde-Palæo, neolitisk eller?
Nu skal det ikke lyde som om jeg slet ikke har sympati for Palæofolket for det har jeg bestemt :) Jeg havde nok personligt fortrukket The Primal Blueprint som bibel frem for Cordein. Der er i det mindste lidt livsglæde og balance i tingene :)
Men jeg vil gerne opfordre folk til at lytte til deres krop og tænke sig om.
Jeg er ikke altid så lowcarb som jeg burde være hvis jeg skulle tabe de sidste overlevelsesdeller ;)  men omvendt forsøger jeg at være enormt kritisk med de råvarer jeg spiser; hvor kommer de fra, hvordan er de dyrket/opdrættet. 
Jeg synes at der er alt for mange unge mænd som siger juhu nu kan vi æde en masse bacon og kød uden samtidigt at tænke over kvaliteten af det de spiser. Hvis de vil spise Palæo så skal de altså investere i jagtudstyr frem for blendere, så skal man opsøge vilde dyr og spise hele dyret frem for magert opdrættet kød med rapsolie på ;)
Jeg forsøger at balancere i en moderne verden hvor jeg lytter til MIN krop og min samvittighed og pengepung.
Min egen tilgang til kost  
Jeg spiser naturlig REAL FOOD som ikke er hældt ud af en pakke eller dåse -og ja det betyder så også at jeg ind i mellem spiser neolitisk kost :) og kost der indeholder mel og sukker. Jeg eksperimentere med sære mælkesyrede grøntsager og safter, jeg spiser smør uden dårlig samvittighed, jeg spiser masser af hjemmeavlet mad og siger aldrig nej til et glas rødvin eller et (stort) stykke chokolade. 
Jeg lever!!  Jeg er en helt almindelig kvinde som skal leve et langt liv med livglæde og ingen firkantede regler.


4 kommentarer:

Jane sagde ...

Hurra! Både for bloggen og for indstillingen til mad og sundhed! Det er en fornøjelse at læse med, og der findes ingen anden blog som din i Danmark. Derfor er den også på min liste over inderkredsen af mustreads blogs. Og de er ikke mange, kan jeg afsløre... ;-)

Helen sagde ...

Bra innlegg! Jeg var skikkelig begeistret for Kjernesunn familie på et tidspunkt, men ikke nå lenger. Jeg tror uansett ikke at det samme kostholdet passer for alle - enhver må kjenne på sin egen kropp hva som passer for en. :)

Gleder meg til å følge bloggen din videre!

Henriette sagde ...

Kære begge 2 - 1000 tak :)

Frusb sagde ...

Ligesom Jane og Helen, så finder jeg også din blog super interessant! Jeg elsker at læse om din viden og tilgang til sund kost og Real FOOD :-)
Hav en skøn weekend!