20. juli 2014

At gemme sommerens overflod til de lange vinteraftener del 1

Jeg er af flere blevet spurgt om hvordan vi opbevarer vores mange grøntsager (og frugt) om vinteren - så her kommer, selvom vinteren er langt borte, et bud på hvordan vi gør.
Når man 10 ud af 12 måneder kan spise sine egne grøntsager så bliver man kræsen og synes at de smager allerbedst, langt bedre end de øko grøntsager man køber i netto mv.
De fleste moderne hjem har den store mangel at de mangler kølige rum.
F.eks et tørt og køligt spisekammer 10- 15 gr - en tør kølig kælder eller et frostfrit skur.
Jeg er så heldig at jeg har adgang både til et forholdsvis køligt spisekammer


Østvendt så der er kun lidt morgensol. Her har jeg alt der skal ha det ca 10- 15 gr.

- og til rum vi holder frostfrie, luftige men kølige - feks et gammelt pigetoilet i den skole mine forældre bor i.
Jeg vil straks sige at jeg ingen erfaring har med hverken jordkældre eller kartoffelkuler selvom begge er mere og mere på vej tilbage.
Det er praktisk at ha en stor fryser, en masse henkogningsglas og evt også et tørre-apparat.

Agurker og asier
Agurker fra drivhuset spiser vi bare af i perioden juli til september - nogle gange overlever planten til oktober, men somregel får de rødt spind inden. 
En agurk kan egentlig holde rimeligt længe så længe at den ikke er pakket ind i plast.
Drueagurker og asier sylter vi mange af -allerede nu :) vi bruger oftest Camilla Plum eller Klidmosterens opskrifter. Ingen konserveringsmidler er nødvendige hvis man har styr på sin hygiejne,
Dvs meget varmt vaskede glas, der tørrer i ovn - evt. får en sjat sprut hvis det det er sarte ting som jordbærmarmelade - nok sukker, salt og eddike er også vigtigt, alt efter opskrift.

Artiskokker
Behandler jeg egentlig mest som en sæson ting- nyder dem i overflod i perioden juli til oktober. Men nogle gange går vores planter amok og så kan jeg godt lide at gemme lidt på glas. Feks artiskok-mos . Mosen skal dækkes af lidt salt og olivenolie og kan så holde i køleskab ca 2-3 måneder.

Asparges
Jeg råspiser bare i april-juni- jeg synes det er synd at fryse dem ned. De indeholder så meget sukker at de lynhurtigt bliver kedelige når sukkeret omdannes til stivelse.

Auberginer
Sæsonvare- spis dem hele tiden i august- september- hvis man er ved at få kvalme af for mange auberginer så kan man grille dem og putte dem på glas med olivenolie -så holder de et par måneder i køleskab.
Bønner
Grønne bønner fryser virkelig godt.
Vi blanchere dem max 1 min i kogende vand - smider dem i iskoldt vand med det samme og tørrer/dræner dem inden vi putter dem i poser og i fryseren.
Vi tørrer også lidt borlottibønner.
Det er dog mest for sjovt.
Det er bedst at lade bønnefrøene tørre i bælgen et tørt og luftigt sted et par uger - så bælger man de tørre frø. Mærk efter om de er stenhårde inden man putter dem på glas. Det er absolut mest for sjovt men alligevel også livgivende at hive et glas bønner frem en februar aften .


Hestebønner
Spis dem friske eller frys dem i mindre portioner som ærter. De holder den grønne farve pænest hvis man blanchere dem først, så kan man også smutte dem ud af den ekstra skal der er på bønnefrøet.

Chili og pebrefrugter. 
Chili tørrer fantastisk. Nogle sorter har så tyndt et kød at man bare skal hænge dem op et luftigt sted - trukket på snor- mens andre er mere tyk-kødet og bør halveres og helst tørres i tørremaskine/oven. Man kan også lave chili olie, og syltet chili - både hele og som chilisovs.  Jeg synes nu at de tørrede er bedst og nemmest.
Pebre er egentlig bedst bare spist i august-oktober - og man har sjældent så mange at man er nødt til at opbevarer dem. Man kan dog sagtens fryse dem i strimler- men jeg synes så kun de egner sig til varm mad. Grillede og flåede lagt i lidt eddike med olivenolie på toppen kan de holde et på måneder i køleskab. Man kan også lave chutney men det er ikke det samme som sprøde søde pebre fra drivhuset.
Hvis man, når frosten kommer i oktober/november har mange umodne pebre - kan man plukke dem og lægge dem i vindueskarmen - da vil de modne de næste uger - de vil ikke være helt så søde men det er rart ikke at smide mad ud. Især de småfrugtede snackpebre er gode.

Fennikel
Spis nu - gem evt i køleskab et par uger hvis frosten truer. Fennikel tåler ingen frost - de bliver brune og smattede. Sidste år formåede vi dog at spise fennikel til vores røget laks 1 juledag - da frosten næsten ikke havde været her. Men det viser meget godt at fennikel ikke er noget man fryser.

Græskar og courgetter
Courgetter er udpræget noget man spiser nu og til frosten kommer.
De kan holde et par uger i køleskab.
Hvert år tænker jeg at nu fryser jeg lidt løsfrosne skiver ned- men de bliver bare aldrig rigtigt gode da de indeholder alt for meget vand Hvis man spilder fryser plads på dem så steg dem frosne -men jeg gider faktisk ikke mere. Langt mere interessant er courgetteskiver blancheret eddike med krydderurter og dækket med olivenolie- men igen er det noget der holder max et par måneder på køl. Hvis man henkoger så kan de holde længere - men jeg er aldrig kommet igang med det. 
Græskar (altså de hårde vinter græskar) er langt sjovere som selvforsyner.
Når de høstes i oktober inden frosten kommer - skal de behandles lidt atypisk.
De skal ideelt set ligge i en varm sol nogle uger. Problemet er bare at vi sjældent har det varmt nok der. Så jeg lade dem ligge i et tørt drivhus en uges tid (hvis det er solrigt) og flytter dem så ind under kakkelovnen / i et fyrrum 1-2 uger. Når de har en stenhård skal flyttes de til et køligt tørt rum - hvor de allerbedst opbevares i et net- hængende.
På den måde kan man holde øje med at de ikke får bløde pletter der udvikler sig til råd. Mange sorter kan holde sig til langt hen på foråret hvis de er modne og eftermodnet nok.



Gulerødder
Vi dyrker til vinterbrug helst gulerødder der er lidt robuste.
Halvdelen af gulerødderne lade vi stå i jorden. På den måde får vi de friskeste og mest sprøde gulerødder og når temperaturen er under 4 gr. holder gulerodfluen op med at være aktiv. Ulempen er 1) hvis man har meget våd jord så rådner de - så på tung lerjord er det ikke så smart. 2) hvis man får lange frostperioder kan man ikke komme til dem. Når frosten er væk tør de op og er som regel fine igen. Man kan med fordel dække med lidt halm eller tang men det er slet ikke nødvendigt. Den anden halvdel høster vi senest muligt - oftest slut november. Vi vrider toppen af og lægger dem i kasser med ugødet spagnum. Spagnum synes jeg personligt er bedre end sand. Ja det er problematisk i forhold til tørvemosers udrydning mv - men som dyne til rodfrugter holder de rodfrugterne sprøde til langt hen på foråret.
Vi har vores kasser på en reol i et koldt rum - helst lidt luftigt. Det er vigtigt at der ikke kommer frost derind.

Jordskokker.
Grav dem op fra oktober når du skal bruge dem. Hvis du ser at der kommer langvarig vinterperiode - så kan det være rart at ha en kasse i lidt sand eller spagnum.

Kartofler.
Vinter/gemme kartofler graves ideelt set op en dag i september - måske start oktober. Vi gør det som regel i september en dag hvor det blæser og er solrigt.
Vi lader dem ligge en halv dag på græsset og tørrer - mens vi sortere dem;
  • Alt få små - gemmes til at koge til høns en kold vinterdag
  • Let skadet - spises nu
  • Pæne hele sunde - gemmes
  • Meget skadet eller syge- smides ud i skraldespand.
Kartofler skal kunne ånde men ligge i bælgmørke - så de gemmes enten i hessiansække, i papirposer eller i papkasser et køligt, frostfrit luftigt sted.
Vi har vores i kasser i et metalskab som holder musene ude.
En gang i mellem kigger vi dem lige efter i løbet af vinteren - hvis der er bløde og syge kartofler sorteres de fra.

Ingen kommentarer: